Fordele og ulemper ved ærtehelsæd

Ærtehelsæd
Ært indeholder 85,2 % tørstof, 20,5 % råprotein, 1,9 % og 3,2 % råaske. I familien af stivelseholdige fodermidler findes ærter, som er en af de mest proteinholdige kornarter. Dog har proteinerne i ærter en stor nedbrydningsgrad, og proteinværdien til malkekøer er derfor lav. Til fededyr er ærtens protein af større værdi, da den kan bruges, som det eneste proteinkilde tilskud til byg.

Før man kan opfodre med ært, skal den formales eller valses helt efter temperament, man skal dog huske at den skal beholde en vis fysisk struktur. Det mest optimale er derfor en formaling eller valsning som giver ærtepartikler som mannagryn.

Ærter kan dog give problemer, da man får en klistret ajlekonsistens, som kan give problemer hos ungtyre på spalter. Årsagen til den klistrede ajle er at der passerer særlige kulhydrater ufordøjet igennem kalvens fordøjelsessystem og ud i ajlen

Man dyrker i Danmark ærter til modenhed eller til helsæd, og helsæden bruges til foder. De arter der benævnes bælgsæd har et stort udbytte og under denne betegnelse findes bl.a. ærtehelsæd, hvidkløver, rødkløver og lucerne.

Bælgsædens proteiner er af en primær kvalitet da der er en god sammensætning af vigtige aminosyrer. Der er stor forskel på, hvor stort det samlede dyrkede areal er i Danmark, arealets størrelse afhænger bl.a. af dyrkningsvilkår og de afregningspriser som man fik det foregående år. Dog har dette ikke den store betydning for de besætninger, der bruger deres egne afgrøder til deres egne dyr. Men selv om man skal bruge ærten til sig selv, er det en risiko fyldt affære at så ærter, da udbytte vil falde hvis det er en våd sommer.

Bælgsæd fikserer luftens kvælstof, hvilket gør at man ikke er nødt til at gøde bælgsæd med kvælstof og dermed kan man bruge den del af kvælstofkvoten til andre marker, eller sælge sine kvælstofskvoter til andre firmaer. Fikseringen af luftens kvælstof sker ved at, at plantens rodbakterier binder kvælstoffet og omdanner det til en kvælstofsform som planterne udnytter, dette har en stor betydning for økologiske landmænd da kvælstoffet her er en begrænsende faktor.

Kvælstofsfikseringen fra luften afhænger helt af, hvor meget kvælstof der forefindes i jorden da planterne først og fremmest vil optage kvælstoffet fra jorden og hvis dette ikke dækker behovet vil den binde luftens kvælstof. Helt afhængig af hvor stort et udbytte der er pr. ha. vil kvælstofsfikseringen stige.

Kvælstofsfikseringen sker via en symbiose, hvor bælgplanterne indgår i en symbiose med rhizombium bakterier. Rodvævet på bælgplanterne bliver inficeret af rhizobium, derefter skabes der en rodknold som forestår for selve symbiosen. Rhizombium danner i rodknoldene enzymet nitrogenase, som der e i stand til at omdanne luftens indhold af kvælstofsgas til det essentielle næringsstof ammonium, der bliver udnyttet af planten, og tilgengæld får rhizobiumbakterien sukkerforbindelser fra planten.