Ærtehelsæd
Ært indeholder 85,2 % tørstof, 20,5 % råprotein, 1,9 % og 3,2 % råaske. I familien af stivelseholdige fodermidler findes ærter, som er en af de mest proteinholdige kornarter. Dog har proteinerne i ærter en stor nedbrydningsgrad, og proteinværdien til malkekøer er derfor lav. Til fededyr er ærtens protein af større værdi, da den kan bruges, som det eneste proteinkilde tilskud til byg.
Før man kan opfodre med ært, skal den formales eller valses helt efter temperament, man skal dog huske at den skal beholde en vis fysisk struktur. Det mest optimale er derfor en formaling eller valsning som giver ærtepartikler som mannagryn.
Ærter kan dog give problemer, da man får en klistret ajlekonsistens, som kan give problemer hos ungtyre på spalter. Årsagen til den klistrede ajle er at der passerer særlige kulhydrater ufordøjet igennem kalvens fordøjelsessystem og ud i ajlen
Man dyrker i Danmark ærter til modenhed eller til helsæd, og helsæden bruges til foder. De arter der benævnes bælgsæd har et stort udbytte og under denne betegnelse findes bl.a. ærtehelsæd, hvidkløver, rødkløver og lucerne.
Bælgsædens proteiner er af en primær kvalitet da der er en god sammensætning af vigtige aminosyrer. Der er stor forskel på, hvor stort det samlede dyrkede areal er i Danmark, arealets størrelse afhænger bl.a. af dyrkningsvilkår og de afregningspriser som man fik det foregående år. Dog har dette ikke den store betydning for de besætninger, der bruger deres egne afgrøder til deres egne dyr. Men selv om man skal bruge ærten til sig selv, er det en risiko fyldt affære at så ærter, da udbytte vil falde hvis det er en våd sommer.
Bælgsæd fikserer luftens kvælstof, hvilket gør at man ikke er nødt til at gøde bælgsæd med kvælstof og dermed kan man bruge den del af kvælstofkvoten til andre marker, eller sælge sine kvælstofskvoter til andre firmaer. Fikseringen af luftens kvælstof sker ved at, at plantens rodbakterier binder kvælstoffet og omdanner det til en kvælstofsform som planterne udnytter, dette har en stor betydning for økologiske landmænd da kvælstoffet her er en begrænsende faktor.
Kvælstofsfikseringen fra luften afhænger helt af, hvor meget kvælstof der forefindes i jorden da planterne først og fremmest vil optage kvælstoffet fra jorden og hvis dette ikke dækker behovet vil den binde luftens kvælstof. Helt afhængig af hvor stort et udbytte der er pr. ha. vil kvælstofsfikseringen stige.
Kvælstofsfikseringen sker via en symbiose, hvor bælgplanterne indgår i en symbiose med rhizombium bakterier. Rodvævet på bælgplanterne bliver inficeret af rhizobium, derefter skabes der en rodknold som forestår for selve symbiosen. Rhizombium danner i rodknoldene enzymet nitrogenase, som der e i stand til at omdanne luftens indhold af kvælstofsgas til det essentielle næringsstof ammonium, der bliver udnyttet af planten, og tilgengæld får rhizobiumbakterien sukkerforbindelser fra planten.
fredag den 7. januar 2011
Avl
Den genetiske kode
Når man avler er det vigtigt at undersøge både han- og hundyrenes genetiske gode, så man derved bedre er i stand til at vælge de mest fordelagtige krydsninger mellem to individer. For at opnå en fremgang i avlen er man nødt til at finde begge parters DNA kode, og derefter at vurdere hvilke karakterer, der er dominante hos det enkelte dyr, så man opnår den ønskede fremgang.
Når man avler er det vigtigt at undersøge både han- og hundyrenes genetiske gode, så man derved bedre er i stand til at vælge de mest fordelagtige krydsninger mellem to individer. For at opnå en fremgang i avlen er man nødt til at finde begge parters DNA kode, og derefter at vurdere hvilke karakterer, der er dominante hos det enkelte dyr, så man opnår den ønskede fremgang.
fredag den 31. december 2010
Landbrugsøkonomi
Produktionsøkonomi
Økonomien spiller en stor rolle på et landbrug, den betyder om en familie må gå fra hus og hjem eller om de kan leve fedt. Produktionsøkonomien har igennem tiden ændret sig meget, før i tiden var det nok, at landmanden producerede en vare af en god kvalitet, men den dag i dag vil forbrugeren ikke betale for denne vare, da de mener, "at det er for dyrt". Dette resultere i at landmanden bliver nødt til, at producere mest mulig på den korteste mulig tid, hvilket resulterer i en dårligere kvalitet og dyrevelfærd, som forbrugeren også brokker sig over.
Landbrugsstøtte
En stor del af det, som gør, at landmanden kan overleve den dag i dag, er den støtte som han får fra EU, den såkaldte landbrugsstøtte. Denne støtte bliver givet helt efter hvor mange dyreenheder han har og hvor meget jord der hører til gården eller som han forpagter.
Økonomien spiller en stor rolle på et landbrug, den betyder om en familie må gå fra hus og hjem eller om de kan leve fedt. Produktionsøkonomien har igennem tiden ændret sig meget, før i tiden var det nok, at landmanden producerede en vare af en god kvalitet, men den dag i dag vil forbrugeren ikke betale for denne vare, da de mener, "at det er for dyrt". Dette resultere i at landmanden bliver nødt til, at producere mest mulig på den korteste mulig tid, hvilket resulterer i en dårligere kvalitet og dyrevelfærd, som forbrugeren også brokker sig over.
Landbrugsstøtte
En stor del af det, som gør, at landmanden kan overleve den dag i dag, er den støtte som han får fra EU, den såkaldte landbrugsstøtte. Denne støtte bliver givet helt efter hvor mange dyreenheder han har og hvor meget jord der hører til gården eller som han forpagter.
Fordele og ulemper ved Majs
Majs
Da det er dyrt at dyrke majs til modenhed i Danmark er det ikke nær som brugt til foder, som det er i lande som fx. USA, hvor det er en af de mest brugte kornkilder til både kød- og malkekvæg.
Majs´ kendetegn er at det har et højt stivelseindhold. Stivelsen har dog ikke den samme hurtige nedbrydning, som i byg og andre kornarter. Hvilket betyder at den har en langsommere nedbrydningshastighed i vommen. Det bevirker at fodring med majs ikke er ligeså skadelig for vommiljøet som de andre kornsorter. Desuden er der en vis tilførsel af stivelse til tyndtarmen, hvor det bliver fordøjet og optaget som glukose fra tarmen. Det kan være interessant i den først i laktationen, da der er et stort behov for glukose i stofskiftet i denne periode.
Indholdet af råprotein er på 10 %, mens der til gengæld er en lav nedbrydningsgrad i vommen. Hvilket betyder, at majs har et højere indhold af AAT end andre kornarter. Kvæg finder stor fornøjelse i at spise majs da de synes godt om smagen, og bruges med fordel i store mængder til alle produktionsformer inden for kvægavl.
I Danmark kan man kun dyrke majs i den varmeste del af Danmark, da der inden midten af oktober skal være akkumuleret 2900 majsvarmeenheder, så man kan få et vandindhold på 30-35 %, og grundet disse varmeenheder er det mest optimalt at dyrke majs på øerne, da det der er varmest. Yderligere skal man huske på at kystnære områder er mere velegnet til majs, end længere inde i landet, da der først kommer sen nattefrost om efteråret, derudover er arealer der hælder mod syd og har læforhold bedre egnet til majs end de store åbne vidder.
Da det er dyrt at dyrke majs til modenhed i Danmark er det ikke nær som brugt til foder, som det er i lande som fx. USA, hvor det er en af de mest brugte kornkilder til både kød- og malkekvæg.
Majs´ kendetegn er at det har et højt stivelseindhold. Stivelsen har dog ikke den samme hurtige nedbrydning, som i byg og andre kornarter. Hvilket betyder at den har en langsommere nedbrydningshastighed i vommen. Det bevirker at fodring med majs ikke er ligeså skadelig for vommiljøet som de andre kornsorter. Desuden er der en vis tilførsel af stivelse til tyndtarmen, hvor det bliver fordøjet og optaget som glukose fra tarmen. Det kan være interessant i den først i laktationen, da der er et stort behov for glukose i stofskiftet i denne periode.
Indholdet af råprotein er på 10 %, mens der til gengæld er en lav nedbrydningsgrad i vommen. Hvilket betyder, at majs har et højere indhold af AAT end andre kornarter. Kvæg finder stor fornøjelse i at spise majs da de synes godt om smagen, og bruges med fordel i store mængder til alle produktionsformer inden for kvægavl.
I Danmark kan man kun dyrke majs i den varmeste del af Danmark, da der inden midten af oktober skal være akkumuleret 2900 majsvarmeenheder, så man kan få et vandindhold på 30-35 %, og grundet disse varmeenheder er det mest optimalt at dyrke majs på øerne, da det der er varmest. Yderligere skal man huske på at kystnære områder er mere velegnet til majs, end længere inde i landet, da der først kommer sen nattefrost om efteråret, derudover er arealer der hælder mod syd og har læforhold bedre egnet til majs end de store åbne vidder.
fredag den 24. december 2010
Aberdeen Angus
Aberdeen Angus.
kort skitse over Angus racens historie
Angus er en gammel race som stammer fra Skotland fra områderne Angus og Aberdeen.
Disse område gik sammen, om at fremavle en kvægrace der indeholdte begge områders bedste egenskaber. Det resulterede i en nøjsom kødkvægsrace, som der også har været brugt som malkekvæg.
kort skitse over Angus racens historie
Angus er en gammel race som stammer fra Skotland fra områderne Angus og Aberdeen.
Disse område gik sammen, om at fremavle en kvægrace der indeholdte begge områders bedste egenskaber. Det resulterede i en nøjsom kødkvægsrace, som der også har været brugt som malkekvæg.
Abonner på:
Opslag (Atom)